Er gnisten forsvundet lidt fra forholdet? Det er et problem, som mange faste par mærker efter et stykke tid.

Nogle gange er det bare kortvarigt på grund af visse problemer, der løser sig selv, men andre gange er det over en lang periode – og det kan sætte tvivl om parforholdet.

Mangel på sexlyst fra mandens side er et problem, der bliver mere og mere udbredt – men det kan løses. Hvis du selv mangler lysten i forholdet, eller hvis du føler, at din partner ikke viser interessen længere, så læs med her. Vi kommer nemlig med nogle informationer.

Tag en snak med partneren

Det første man bør gøre, hvis man føler at gnisten er forsvundet, er simpelthen at tale med partneren og være ærlig.

Et forhold fungerer ikke, hvis man går og gemmer sine følelser væk. Hverken du eller din partner har nogen interesse i at være i et kedeligt forhold, hvor lysten til hinanden er forsvundet.

Som mand kan det være svært at bryde isen og fortælle kæresten eller konen, at lysten er forsvundet. Som kvinde kan det være endnu sværere at konfrontere manden, hvis man har bemærket, at han ikke længere har den samme seksuelle lyst. Så hvis du går og tænker, min mand har mistet lysten, vil det bedste skridt være at have en åben samtale. Det er svært – men det er et skridt, som er vigtigt at tage.

Find årsagerne til lystmanglen

Når I taler sammen, kan I se nærmere på, hvorfor den sexlysten er gået tabt. Der kan være et hav af årsager. Det kan være psykiske ting som stress. Måske er det fordi manden er træt af at blive afvist, og at han så begynder at trække sig. I nogle tilfælde er det noget miljømæssigt, altså hvis noget ikke fungerer på arbejdet, eller hvis der skulle være problemer med venner eller familie. Alle disse ting kan føre til manglende fokus på sex og romantik. I nogle tilfælde er det fysisk – eksempelvis at man lider af ubalancerede hormoner eller impotens.

Overvej hvad årsagerne er til mandens manglende sexlyst i samtalen. I kan formentligt finde et par realistiske grunde. Og dem skal der arbejdes videre på.

Tag initiativ til at løse problemerne

Mænds lyst til sex behøver ikke bare at være, som den er. Der er ting, man kan gøre for at øge lysten, hvis den har været begrænset over en periode.

Men man har brug for at kende årsagen. Det er vigtigt.

Hvis manden mangler lyst på grund af tidligere afvisninger og mangel på selvtillid, så bør partneren åbne op, tage mere initiativ og være indbydende.

I tilfælde af stress og depression, så har det måske ikke noget at gøre med selve forholdet, men så er der brug for lidt terapi. Jo mere I snakker sammen om tingene, jo bedre. Dybe samtaler er gode. En professionel terapeut kan hjælpe jer med at sætte fokus på de rette ting.

Gælder det noget fysisk, så kræver det også ændringer. At skifte til en bedre livsstil virker for mange. Det retter ofte op på interne ubalancer i kroppen. Dårlig kost og mangel på søvn er et par normale grunde til manglende sexlyst for både mænd og kvinder, men det er nogle ting, man nemt kan rette op på over et par uger.

Overvej at få terapi

Hvis du og din partner forsøger at genfinde lysten i forholdet, så er parterapi en løsning. Såfremt I fungerer fint sammen i hverdagen, og problemerne er mere seksuelle, så kan en sexolog opsøges.

Mange par vælger at arbejde lidt indbyrdes på tingene først, altså uden professionel hjælp. Rigtigt mange problemer kan løses med mere initiativ, samtale, samvær og forståelse. Derfor kan I starte med at kigge på tingene selv. Men med tiden er der mange, der ønsker gode råd fra en ekspert, så terapi er bestemt en mulighed, der kan overvejes, hvis I vil have et positivt skub med på vejen, når I arbejder på jeres forhold!

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her